| Cash Game - No Limit Texas
No Limit Texas Holdem er et kompliceret spil, som kan spilles i
to varianter. Dels cash game, hvor blinds er de samme gennem hele
spillet. Dels turneringer, hvor blinds stiger med et fastsat interval.
Denne artikel handler om cash game, og strategien har vi selv
brugt med succes på No Limit-bordene på blandt andet
Noble Poker med en gevinstrate på 40-50 dollars i timen.
Vil du spille på nettet, så prøv
Pacific Poker,
hvor man kan få en stor bonus og hvor der er dansk support!

Strategien baserer sig på shorthanded-borde med 6 spillere,
og det er borde med 50 eller 100 dollars buy-in. Har du ikke så
meget erfaring, vil vi anbefale borde med lavere buy-in. Strategien
består af følgende punkter:
1) Find det rigtige bord
Kig først på, hvad den gennemsnitlig potstørrelse
er. Bordene med de højeste potter er interessante at undersøge,
fordi det kan betyde, at der er en eller flere "maniacs"
ved bordet. En maniac er en spiller, som caller og raiser konstant
i alle potter. En høj potstørrelse kan dog også
betyde mange raises og reraises før floppet. Undgå
disse borde. Vi vil hellere selv raise før floppet, frem
for at andre raiser. Generelt skal man se efter borde, hvor der
ikke bliver raiset meget før floppet, men hvor spillerne
godt kan lide at calle både før og efter floppet. Vi
anbefaler at sætte sig ved borde med mange loose spillere.
2) Spil før floppet
Vi anbefaler at spille mange hænder på cash game-bordene.
Det koster som regel kun 0,5-1 dollar at se floppet på et
bord, hvor der ikke bliver raiset så ofte, men men kan vinde
50-100 dollars på en enkelt hånd. Derfor giver det mening
at spille hænder, som kan udvikle sig til "superhænder",
som kan vinde hele modstanderens stack. Gode eksempler på
starthænder er:
>> Par. Rammer
din hånd trips på floppet (ca. 12 pct. chance), har
du chancen for at snuppe alle modstanderens penge.
>> To kort
i samme kulør, som er sammenhængende eller tæt
på hinanden, eks. 76s, J9s. Principielt kan man spille rigtigt
mange hænder, når kortene er i samme kulør. Det
kan dog også være farligt. Pas på med de dårligere
kickere, og hvis du har spillet en hånd som K7s, så
vær klar til at smide den somme tider efter floppet, også
selv om du har ramt kongen.
>> To høje
kort med værdier på 10 eller derover. Pas dog på,
hvis der bliver raiset inden floppet. En hånd som K-10 kan
ofte smides efter et raise, da man kan risikere at være oppe
imod en hånd, hvor man er domineret, f.eks. KQ, AK eller lignende.
>> Sidder
man ved et godt bord, hvor man har kontrol, kan man ofte også
spillere dårligere hænder som Q8, 8-9 etc. Det giver
mening at signalere, at man er lidt loose og godt kan lide at spille
mange hænder.
3) Spil efter floppet
Hvis man spiller loose før floppet, er det til gengæld
tid til at stramme op efter floppet. Nu skal gevinsten hales hjem.
Spillet afhænger af, hvilke typer der er rundt om bordet.
Lad os tage nogle forskellige situationer:
- En maniac ved bordet. Strategien mod sådan en spiller er
enkel: Fold, fold, fold og vent på, at du får gode kort.
Har du super gode kort, så slowplay ved at calle - på
denne måde kan du tage hele hans stack. Har du kun "pænt"
gode kort, så giv ham et seriøst reraise og se, om
han er til noget.
- Mange loose spillere. Her bør din stil også generelt
være tight. Du kan vente på en god hånd. Der vil
altid være nogle til at betale på et loose bord, og
på f.eks. Noble
Poker er niveauet ret lavt, og de andre lægger ofte ikke
mærke til, at du spiller tight efter floppet.
- Et tight bord. Generelt er der ikke så meget sjov ved at
spille ved at tight bord, da folk som regel kun spiller med, når
de har noget. Man tjener flere penge ved loose borde, så generelt
vil vi anbefale at skifte til et andet bord. Har man lyst alligevel
lyst til at spille ved et tight bord, bør man selv løsne
lidt op og bluffe lidt mere, da der generelt vil blive foldet mere
på disse borde.
4) Vigtige strategier
Her er nogle af de vigtigste redskaber, man kan bruge som succesfuld
spiller i et cash game.
- Continuation bet. Har man raiset før floppet, giver det
mening at bette efter floppet ligegyldigt, hvad man har. Ca. halvdelen
af potten eller lidt mere er en god størrelse. Generelt er
det en god ide ofte at bette på floppet, hvis man kun er oppe
mod en enkelt modstander, medmindre han er meget loose. Dette lægger
maksimalt pres på modspilleren.
- Bluff. Læg mærke til dine modstandere: Hvem kan finde
på at folde, når du bluffer. Gem dit bluff til dem.
Gå sjældent all-in på et rent bluff - det er sådan,
du taber dine penge.
- Slowplay - en af de mest indbringende strategier i cash game.
Har du spillet et par inden floppet, f.eks. 77, og floppet indeholder
en 7'er, så er det som regel korrekt at lave et slowplay ved
at calle, både på floppet og turn, medmindre der er
alt for stor risiko for flush eller straigth. Gem dit raise til
river (eller evt. turn). Har du spillet en strategi med næsten
altid at bette på floppet, så er det dog bedst at bette
også med dine trips, da det eller vil vække mistænksomhed,
at du for en gang skyld ikke better.
Held og lykke ved No Limit-bordene! Vi anbefaler Noble
Poker, hvor man kan få en bonus op til 100 dollars.

|