| Modstandernes ”signaler”/tells
på nettet
Her er nogle tips til de signaler fra modstanderne, som du bør
lægge mærke til på nettet:
Lang pause før et raise
Hvis en spiller tænker meget lang tid inden et raise, vil
det ofte være en god idé at folde, medmindre du har
the nuts eller noget, der er meget tæt på.
Der kan være to årsager til, at han tænker så
lang tid, inden han raiser: Hvis vi antager, at han reelt sad og
gjorde sig nogle overvejelser, vil de overvejelser i tilfælde
af et raise som regel have drejet sig om, hvorvidt han skulle kalde
eller raise. Er der tale om en god spiller, så har han sandsynligvis
en ganske stærk hånd.
Den anden mulighed er, at din modstander er bange for at skræmme
dig ud, hvis han raiser med det samme. Et meget hurtigt raise er
som regel et tegn på stor styrke, og han frygter måske,
at du bare folder.
Ved at vente med at raise prøver han at lade som om, at hans
hånd ikke er så stærk, som den i virkeligheden
er. Men hvis han er en god spiller, sidder han sandsynligvis med
the nuts eller en anden meget stærk hånd, og du gør
klogt i at folde.
Et hurtigt check fra modstanderen
De fleste pokersteder giver ved hjælp af såkaldte check-boxes
mulighed for, at man kan angive, hvad ens næste handling er.
Dette sker for at sætte hastigheden i spillet op. Klikker
man i boksen ”Check”, angiver man, at man automatisk
vil checke, når det bliver ens tur.
Dette check sker meget hurtigt, så det er let at se, hvornår
folk på denne måde automatisk har valgt at checke. Et
automatisk check er næsten altid et tegn på, at modstanderen
ikke sidder med noget særligt og vil folde, hvis du better.
Har din modstander lavet et automatisk check, er chancen større
for, at et bluff vil lykkes for dig.
I forlængelse af det kan man sige, at det som regel ikke
er en god idé at bruge de automatiske check-boxe, da de giver
for meget information til dine modstandere. Vent gennemsnitligt
3 til 5 sekunder, før du kommer med din melding. På
den måde giver du mindst information til dine modstandere.
Chat ved bordet
Hvis en modstander chatter meget ved bordet, er han som regel en
loose spiller, som måske prøver at vinde lidt ekstra
ved at vildlede sine modstandere. Fortæller han dig noget
direkte om sine hænder, vil det næsten altid være
løgn, så det er der ingen grund til at lægge
større vægt på.
Hvis en spiller via chat giver udtryk over at være genereret
af, at spillet går for langsomt, eller viser irritation over
at have tabt én eller flere store hænder, så
kan det være tegn på, at han er ved at miste overblikket
over spillet. Du vil ofte opleve, at sådan en spiller er mere
loose-aggressive end gennemsnittet.
Hvis du fastholder en tight-aggressive stil kan du håbe på,
at du får lov til at gå ind i en duel med ham. Det kan
være meget profitabelt, hvis han er ved at miste kontrollen,
men du bør være næsten sikker på, at du
har den bedste hånd, for han vil sikkert bette og raise for
at true dig ud.
Prøv
kræfter med poker tells hos Noble Poker, hvor de fleste spillere
er urutinerede. Se, at det virker!
|